Presseklip for Veteraner, uge 18/2021

Presseklip indsamlet i ugen 3. – 9. maj 2021

Festival: ENGAGE melder klar til start

Kilde: engagefeival.dk, 4. maj 2021

Veteranfondens ellers stort anlagte festival planlægges i mindre version denne sommer. Efter dagens politiske udmelding følges en model, der følger sundhedsmyndighedernes anvisninger til punkt og prikke på to arrangementer i København og Skive.


Veteranindsats i Region Syddanmark

Kilde: ditoverblik.dk, 4. maj 2021

I Dansk Folkeparti betyder indsatsen for veteraner meget og derfor er det også glædeligt at Regionsrådet i Syddanmark den 26. april valgte at støtte op om et nyt veteranprojekt. Projektet hedder “Veteraner ind i EU”, og det blev støttet med knap 2,6 millioner kr.


Folketingets eneste Afghanistan-veteran: Forkert balance mellem militær og civil indsats

Kilde: altinget.dk, 8. maj 2021

Vestens indsats i Afghanistan de seneste 20 år har handlet mere om at nedkæmpe Taleban end om at genopbygge landet. Det var en forkert prioritering, lyder det fra det eneste folketingsmedlem, der selv har været i kamp med Taleban-krigere i Afghanistan.


Biskopper vil styrke indsats for krigsveteraner

Kilde: Kristeligt Dagblad 9. maj 2021

Et nyt netværk skal koordinere indsatsen, så den enkelte præst har lettere ved at hjælpe veteraner med krigstraumer, hvis de måtte ønske det.

Jobannoncer hvor der søges efter veteraner, personer der ønsker at arbejde med eller for veteraner

(Danmarks Veteraner og Veteranstøtten viderebringer jobannoncer hvis vi finder dem, vi garanterer ikke, at opslåede jobs stadig er ledige.


Nyheder udgivet af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten i sidste uge

GIV AGT   Ugens Virtuelle Udpluk – IFOR Bosnien 1995 -1996.

Udgivet 4. maj 2021


Aarhus Universitet søger en (1) veteran til forskningsprojekt i hesteassisteret terapi

Udgivet 4. maj 2021


Peacekeepers Day 2021

Udgivet 6. maj 2021


Events for veteraner og pårørende i næste uge

Udgivet 9. maj 2021


Hvad er Presseklip for Veteraner

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt mandag morgen, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.