March Team Danish Veterans gennemførsel af Nijmegen march 2022

Af Pernille Linde Jellestad, førstegangsgænger 2022

”Så er der kun 5 km tilbage – og de bliver en fest, bare vent og se!” udbrød en af de erfarne gængere, netop som vi alle fik stukket en pølse mit allez og en kold øl i hånden på Chalamande – pladsen hvor vi militære gængere kommer i mål, ca. 5 km udenfor Nijmegen centrum.
Vi havde udsigt til 5 km mere i de efterhånden udtrådte march-ben, oven i de ca. 125 km som vi allerede havde tilbagelagt de seneste 3 dage – noget som lød helt uoverskueligt; men jeg fandt virkelig ud af, at med den stemning som ventede os, så var de 5 km en fest – hollænderne sørgede for at vi blev båret afsted af hep, highfives, dans, øl og høj musik.

Marchholdet
Efter to års ufrivillig pause fra Nijmegenmarchen pga. COVID-19, var der mere end 45.000 gængere som stillede til start til denne 104ende version heraf. Èt af de mange hold var Veteranstøttens ”March Team Danish Veterans”2022 klar med i alt 22 gængere og 2 ordonnanser. Holdet var sammensat af veteraner fra hele landet, og blev for 10.ende gang ledt af den erfarne Peter Jørgensen. Ud af de 22 gængere var 11 førstegangsgængere, mens de resterende 11 havde op til 15 gennemførsler af Nijmegenmarchen på CV’et. Fælles for alle deltagerne på holdet var en udsendelse i Forsvars regi på et tidspunkt i livet. Med på holdet var bl.a. en læge, undertegnet, og en tidligere medic, nu medicinstuderende, hvilket i løbet af første march dag skulle vise sig at være nødvendige.

Vejen dertil – og målet.
Allerede tilbage i januar 2022 åbnede ansøgningen om deltagelse på Veteranstøttens Nijmegenmarchhold. Tilmeldingen foregik online, og alle soldater der på et tidspunkt har været udsendt af Forsvaret kan ansøge om deltagelse. Her angiver man også om man efter udsendelse har fået psykiske eller fysiske mén, hvilken fysisk tilstand man er i og om man har gået marchen før. Ud fra disse oplysninger sammensætter holdkaptajnen det mest harmoniske hold; med krigsmærkede veteraner og med veteraner som det vurderes har et større overskud, og kan hjælpe til så alle kommer igennem.
Selve målet med Veteranstøttens hold er at få hele holdet med igennem Nijmegenmarchen og med ind igennem byen med medaljen på brystkassen, som symbolet på én gennemført march; som ét hold – og tanken er at sammen bliver vi stærkere; sammen kan vi mere.
I løbet af foråret 2022 etableres forskellige træningsdage af holdkaptajnen og opfordringer til holdmedlemmer som bor i nærheden at træne sammen. I slutningen af maj kommer ”Kontrolmarchen” – en weekend med 40 km vandring i Aarhus lørdag og søndag. Her går vi som hold sammen, præcis som vi skal gøre det i Holland 2 måneder senere; på to geledder – og tanken bag denne tur er både en trygprøvning af holdet som helhed og om den enkelte gænger er der hvor man skal være med træningen. Der skete et par udskiftninger efter kontrolmarchen.

Uge 29 – 2022 – Endelig kom ugen vi alle havde trænet frem mod; ”De 4 Daagse Nijmegen march”.

Dagene op mod Marchen:
Det blev nu lørdag d. 16/7 og flere steder fra denne aften satte spændte veteraner sig ind i busser i hele Danmark, med kursen sat mod Nijmegen i Holland – den sidste træning skulle gerne have været sat ind på kontoen og vandrestøvlerne var pakket ned, sammen med uniformen og vabelplasteret. Tidligt søndag morgen 17/7 var holdet samlet – alle 24 mænd og kvinder, og de første dage gik med at pakke ud og falde til i Camp Heumensoord (den militære camp ca. 5 km udenfor centrum), og lande i de nye omgivelser med overnatning i store telte (ca. 250 overnattende pr. telt), og varmen.
Vi havde også tid til at være lidt kulturelle og mandag 18/7 havde holdkaptajnen og de to ordonnanser planlagt en ture til at minde nogle af de mange faldne soldater under 2. verdenskrig. Her var vores første stop ved den Canadiske krigskirkegård i Groesbeek, hvor en stor del af de unge canadiere som blev fejlnedkastet med faldskærm ligger begravet – noget som var slående var den meget unge alder på mange af gravstenene. Bagefter kørte vi mod den tyske krigskirkegård i Ysselsteyn, som har ca. 31000 begravede soldater fra 1. og 2. verdenskrig – mange af dem ukendte tyske soldater.
Dagen afsluttede vi med et besøg på 2. verdenskrigsmuseum i Overloon, med forskellige militære køretøjer gennem historien.

Nijmegenmarch 2022:

Tirsdag 19/7 skulle have været den første ud af de 4 march dage – men allerede søndag havde løbsarrangørerne kigget på vejrudsigten, og meldinger på op til 40 grader. Da der tidligere i 2006 skete det tragiske at 2 civile omkom ved hedeslag, tog løbsarrangørerne ingen chancer; første marchdag i 2022 ville ikke være tirsdag, men onsdag i stedet; dermed blev marchen kortet ned til 3 dage. Mange på holdet var rigtig ærgerlige over ikke at få den fulde 4-dages oplevelse, men med knap 50.000 mennesker ude på ruten, var det forståeligt nok. Det gav os en dag mere til at slappe af, holde siesta og blive endnu mere klar til onsdag. Vi var nogle stykker som gik en lille tur ind til Nijmegen, og rappellede ned af byens varemærke kirketårnet af Stevenskerk og fik nydt varmen nede ved floden Waal som løber gennem byen.

Meldingen blev også at man overvejede vejret i forhold til onsdag – om den skulle afholdes fortsat, eller om varmen blev for voldsom; i det tilfælde hvor dag nr. 2 også blev aflyst var meldingen også at man ikke ville få medaljer for gennemførsel, så vi ventede spændt…

Onsdag 20/7 – vores første dag som Nijmegengængere. Alarmen brægede ud over Camp Heumensoord kl. 02.30 – The Instant Reliefs – Wake Up – selvom det var godt 2 timer før afgang, så passede det alle morgener med at være tilpas tid til at nå at få tøj på, fyldt taskerne med væske og få spist morgenmad. Alle 5000 militære deltagere skulle afsted fra 03.30 til 05.30. Vi fik fundet vores pladser i geledderne, armbåndene blev scannet og til lyden fra orkesteret og honnøren fra Det Danske Nijmegen Kontingent ved udgangen gik vi afsted ud i tusmørket kl. 05.00. Fødderne var helt jomfruelige og vidste nok ikke helt hvad der ventede dem de næste tre dage.

Hold nu op en fest som hollænderne kan starte, alle husene langs ruten var pyntet op, og fra tidlig morgen til vi returnerede var der op pyntede huse, med høj musik og hollændere som vinkede og hujede. Man glemte næsten helt at fødderne bevægede sig. Onsdag blev den varmeste dag – temperaturer nåede op omkring 35grader, og kasketterne blev dyppet alle steder det var muligt. Alle vandslanger langs ruten blev udnyttet. Til trods for varmen var der stadig stort overskud at spore på holdet – flere ”omgange” blev givet i rundkørslerne (hvor fanen bliver løbet rundt af 1-2 mennesker, mens resten af holdet marcherede videre). Én af disse endte dog pludseligt for én af gængerne (PB), som havde overset en kantsten og desværre faldt lige så lang han var. Da han rejste sig piblede blodet fra hagen ned over brystet og næsen og overlæben var godt forslåede – her kom vores medicinske skils ind og på kort tid var PB pakket ind og blodet fra næsten stoppet. Der var også adskillige hollændere der var ilet til med førstehjælps pakker. Varmen gjorde dog at det var umuligt for noget klister at sidde fast, så trods en limning af sår hos Røde Kors på næste rasteplads, så sprang det op og efter flere tapninger endte vi med en forbinding rundt om PBs hoved med ca. 15 km til mål – til stor underholdning for flere hollændere langs ruten inde i centrum. PB havde heller aldrig fået så meget opmærksomhed på en march før, og ”you should have seen the other guy” blev sagt adskillige gange. Han kæmpede sig tilbage og kom i mål.
Efter 9 timers gang var vi tilbage i lejren – alle var kommet med, og de første vabler var begyndt at dukke op. Om aftenen havde ordonnanserne rigeligt at se til med tapninger og punktering af vabler.

Torsdag 21/7:
Vi var flere som i løbet af natten havde haft det varmt og sovet dårligt, så da morgensangen lød i højtalerne 02.30 var det svært at komme ud af fjerene. 04.30 var vi klar til at være klar, og orkesteret begyndte at spille og vi forlod Camp Heumensoord og gik afsted på dagens 42 km. Vejrudsigten var også dyster og efter 10 km begyndte det at stå ned i stænger, og det stod på til ca. 2 km før etapen var færdig. Mest imponerende var alle hollænderne, som trodsede regnen og kom ud og heppede på os. Det gælder åbenbart at i regn og slud skal festen alligevel ud. Regnen gjorde også at det var knap så varmt at gå i dag, som det havde været dagen før. Men det betød også at alt blev gennemblødt. Stemningen var høj fra starten af, benene var lidt brugte, men ikke i en uoverskuelig grad – alle vi kom forbi fik highfives og vink. Men i takt med at vi blev mere og mere våde, så dalede stemningen også lidt. Der var knap så meget snak og latter, men mere et fokus på at få dagen overstået. Flere af veteranerne var glade for regnvejret og ”stilheden”, som gav dem mulighed for selvfordybelse – hvilket også var en af årsagerne til vi var afsted. Efter adskillige byger og regnslag som var gennemblødte på begge sider kom vi hjem, og følelsen af kun at mangle 33% gav godt mod på dag nr. 3.

Fredag 22/7:
Samme procedure som de to øvrige dage med minimal søvn, og fødder som nu efter 85km godt kunne mærkes. Flere var præget af vabler, og var blevet behandlet af de danske sygeplejersker og læger. Alle var dog klar og i godt humør da orkesteret begyndte at spille og vi for sidste gang begav os ned af sukkenes alle (den lange allé fra campen til vejen) – 40 km (+5km bonus uden oppakning) skulle tilbagelægges, også kunne vi alle få medaljen sat på. Tempoet dalede i løbet af de første 20 km, og det var svært at holde en pace så alle var tilfredse. Da nogle stykker havde mere brug for at gå selv – hvilket der på vores hold skal være plads til, så vi delte vi os op og gik størstedelen af dagen i to hold. Det var dejligt at det var en mulighed, og det var primært ordonnanserne som gjorde det muligt – de leverede endnu engang et godt stykke arbejde med at få saftevand, suppe, frugt, grønsager mm. gjort klar til os, således at alle, og førstehjælp til fødderne. Med 10 km igen samledes holdet for at kunne gå de sidste kilometrer sammen, og for at nyde verdens bedste burger (alt smager nok godt efter 30 km i solskin). Jo tættere vi kom på målet; pladsen i Chalamande, jo længere føles det, kilometerne blev længere og fødderne bevægede sig langsommere – det var den omkring liggende fest fra hollænderne som holdte os kørende. Med ét drejede vi til højre, og dér var målstregen. Vi gjorde det! Highfives og kram blev delt ud til højre og venstre, og smil var ikke til at fjerne fra vores ansigter. Vi gjorde det! Hele holdet kom igennem – målet var nået! Ordonnanserne stod klar til at tage vores rygsække og dele pølser, øl og sodavand ud. Her på pladsen fik vi et velfortjent hvil; inkl. medaljeuddeling og fordeling af ugens Fighter (som gik til en rørt PB med sårskorper og suturer i ansigtet stadig), inden vi gik videre mod centrum; nu startede festen og fejringen; og hold op hvor kan de hollændere feste! Der var næsten flere mennesker end der var 1/7 i København ved Tour De France-starten; og de var der alle for vores skyld! Folk stod på tagene, highfivede alle der kom i nærheden af dem, delte øl, blomster og kram ud i lange baner. De 5 km forsvandt som dug for solen; og det var alle de første 120 km gang værd. Dans, smil og gælde spredte sig både på holdet men også på de andre hold!
Denne dag fik vi lov til at tage bussen hjem til lejren. Vi pakkede og samme aften ved 22.00 tiden, begyndte busserne igen at ankomme, så de kunne køre retur til hele landet.

Inden vi kørte spurgte jeg en af mine med-veteraner, hvad han følte han havde fået ud af turen, hertil svarede han ”jeg har fået tid og mulighed til at tænke over nogle ting, jeg har mærket mig selv i afkroge jeg ikke har mærket i lang tid, og jeg kom gennemførte, kun fordi vi var et hold, jeg var ikke kommet igennem alene”.

Tomrummet efter marchen
Det har været en unik tur, en unik mulighed for at mødes på tværs med folk som man ikke havde mødt på andre måder, haft snakke med ”fremmede” som man ikke forventede at få og denne sammensætning af mennesker i tid og sted kommer ikke til at ske igen. Tusind tak skal lyde til Veteranstøtten for at støtte op om vores hold, og hjælpe med rammerne for at sende et hold med veteraner afsted, en kæmpe tak til den opbakning og omsorg vi havde i vores to ordonnanser – uden dem var holdet simpelthen ikke kommet igennem de hårde dage; og sidst men ikke mindst en kæmpe tak til hele holdet for at hjælpe med at alle kom igennem. Godt kæmpet. Jeg håber jeg ser jer alle derude en dag – det er bestemt ikke sidste gang jeg har gennemført Nijmegenmarchen med March Team Danish Veterans. Tag med! Det kan varmt anbefales.