Vinterfjeldtur 2023
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 29/01/2023 - 04/02/2023
08:45 - 18:00
Kategori Ingen Kategori
Kom med på en uges vintertur med Veteranstøtten på fjeldski.
Eventyr om vinteren er lig med fjeldski! Derfor skal vi afsted på denne bredere og mere stabile variant af langrendsskien. Fjeldski er efter vores mening det bedste værktøj til at komme på tur om vinteren i Norge. De giver næsten uanede muligheder for ture for både begyndere og garvede.
Ugen giver dig en grundig introduktion til færdsel og friluftsliv på vinterfjeld, samt valg af udstyr og viden om turplanlægning. Vi starter ugen med base på Slangen Seter, som er en gammel norsk fjeldstue, med undervisning i skiteknik så alle bliver fortrolige med fjeldskiene hvorefter vi bevæger os ud på hyttetur på fjeldet.
Turen går til Espedalen som er et let kuperet terræn med masser af gran-, fyr- og birkeskov, samt højfjeld. Terrænet er generelt blødt og rullende, og det er nemt at færdes i. Efter turen har du fået ny viden om fjeldsikkerhed, turplanlægning, termoregulering og orientering, så du trygt kan begive dig ud på nye eventyr på egen hånd.
Turen er for dig, der er vild med vinter, men du behøver ingen erfaring med at gå på ski for at komme med. Du skal dog være vant til at være fysisk aktiv og kunne gå med rygsæk i kuperet terræn.
Information
Antal pladser
Maks 8 deltagere.
Transport
Vi kører samlet i minibus fra Københavns lufthavn til slangen Seter i Norge. Turen tager ca. 11 timer incl. pauser.
Afgang
Vi mødes søndag d. 29 januar kl. 0845 ved Københavns lufthavn. nærmere info om køreturen tilgår.
Hjemkomst
Samme sted lørdag d. 4 februar kl. ca. 1800.
Program
Søndag: Afrejse fra København
Mandag: Skiteknik og gennemgang af udstyr og mad
Tirsdag: Skiteknik, teori om sikkerhed og skred + turplanlægning
Onsdag: Afgang hyttetur væk fra Slangen Seter
Torsdag: Tur på fjeldet ud fra ny hytte
Fredag: Hjemkomst fra hyttetur og afslutningsmiddag
Lørdag: Hjemrejse meget tidligt om morgenen
Udstyr
Veteranstøtten sørger for ski, stave og skistøvler + alt mad på turen. Du skal selv medbringe eget friluftstøj, sovepose, liggeunderlag og rygsæk. Pakkeliste tilgår.
Pris
Der er en egenbetaling pr. veteran på 1000 kr.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfristen er onsdag d. 28 december og sker efter “først til mølle” princippet, dog vil vi tilgodese deltagere som ikke tidligere har været med på vinterfjeldsturene. Du får svar med det samme om du har fået en plads eller kommer på venteliste. Når holdet er sat, vil der være et info møde på Teams med de praktiske informationer.
Hvis du af anden årsag har brug for at komme i kontakt med Friluftsudvalget er det på: friluftsliv@veteranstotten.dk