Vandretur på Island

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 22/08/2022 - 29/08/2022
Hele dagen

Kategori


Veteranstøtten inviterer til vandretur på Island – ultimo august 2022.

Vil du med til Island og opleve den smukke, golde men farverige natur, så overvej om du skal med Veteranstøtten og gå Landmannalaugar.

Ruten som er en markeret, og til tider velbesøgt vandrerute, er cirka 53kilometer lang. Der overnattes udendørs, ved veletableret hytter med toiletter og vand. Dagsetaperne er kort, men intense. Ruten er ikke teknisk svær, men den kræver, at du til tider kan bide tænderne sammen hvor det går meget op og ned.

Men hvis du er sej og kender dig selv når tingene bliver lidt hårde – men friluftslivet er nyt for dig, så skal vi nok hjælpe.

Afrejse, mandag d. 22. august 2022 til mandag d. 29. august.

Vi planlægger for et møde, d. 7 til 8 maj, hvor vi mødes et sted i Danmark. Vi skal hygge, tale lidt om forventninger til turen, tale om grej og sammen glæde os til at komme sted til august.

Turen er inkl. flyrejsen til Island, forplejning (3x måltider; frysetørret mad på ruten), bus, overnatning mv.  Øvrige udgifter står du selv for (en kop kaffe, snacks mv.) og der vil være en deltagerpris på 1000 kr. som du skal betale for at komme med.

Det er forventeligt at deltageren:

  • Har udstyr; telt, sovepose og liggeunderlag som kan tåle 0 grader temperaturer.
  • Er indstillet på, at turen er som gruppe med vægt på det sociale.
  • Er indstillet på, at mødes en gang, inden afrejse for at møde de andre deltagere.

Turen er normeret til 8 deltagere. Er der flere ansøgere, vil der blive trukket lod.

Hvis du vil læse mere om Landmannalauger; https://www.earthtrekkers.com/landmannalaugar-best-hikes-for-first-time-visitors/

Turen arrangeres af undertegnede, Thomas Gravesen, som er 36 år og som har været udsendt til Irak under Dancon, hold 9. Jeg har med Veteranstøtten tidligere været i Norge, Sverige og Skotland.

Thomas på Island

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tgravesen@gmail.com

På grund af meget stor interesse for turen, så har vi allerede nu lukket for tilmeldingen.

Veteraner der har tilmeldt sig turen vil modtage en mail med link til et supplerende spørgeskema.