Presseklip for Veteraner, uge 18/2018

 

Presseklip indsamlet i ugen 30. april – 6. maj 2018


Aarhus får politik for krigsveteraner

Kilde: Horsens Folkeblad, 2. maj 2018

Samtlige partier i Aarhus Byråd vil udarbejde en overordnet politik for indsatsen over for krigsveteraner. Især de hårdest ramte veteraner og deres familier skal have bedre støtte.


Veteranfonden uddeler 3.000 stearinlys på Nørreport i anledning af 4. maj

Kilde: OLFI, 2. maj 2018

Den 4. maj er en god anledning til at minde hinanden på, at fred og frihed har en pris. Det mener Veteranfonden, som på fredag vil uddele 3.000 stearinlys på Nørreport St. i København med opfordring til at holde traditionen i hævd med at sætte lys i vinduerne i anledning af befrielsen.


Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

Kilde: http://www.psykiatrifonden.dk, 2. maj 2018

PTSD er en stressreaktion som kan opstå efter voldsomme oplevelser som fx krig eller vold, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Når man har PTSD har man gentagende oplevelser af flashbacks eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.


Danmarks befrielse markeres i Hvidsten og flere steder i Randers

Kilde: randers.nu, 2. maj 2018

På fredag den 4. maj 2018 er det 73 år siden, at Danmark igen blev frit. Sædvanen tro markerer og festligholder Hjemmeværnet befrielsen med kransenedlæggelse og mindehøjtideligheder over hele landet.


Veteran-OL skal hjælpe Jacob ud af PTSD

Kilde: TV2 Lorry, 4. maj 2018

Jacob Udsen har PTSD, og det har haft store omkostninger for privatlivet. Et mesterskab for krigsveteraner skal hjælpe ham tilbage på sporet.


Kronprinsen og Invictus Games atleter på australsk besøg

Kilde: forsvaret.dk, 4. maj 2018

Veteranerne, der skal til Invictus Games i Sydney til oktober, var fredag til reception hos Australiens ambassadør i Danmark sammen med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.


Hvad er Presseklip for Veteraner

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt mandag morgen, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.
Læsning af nogle nyheder i deres fulde længde KAN kræve abonnement til pågældende nyhedsmedie.