Presseklip for Veteraner, uge 06/2020

Presseklip indsamlet i ugen 3. – 9. februar 2020


Securitas kåret til “Årets veteranvirksomhed”

Kilde: Forsvaret.dk, 3. februar 2020

Virksomheden Securitas A/S har modtaget prisen som ”Årets veteranvirksomhed”. Prisen bliver tildelt virksomheden for en vellykket indsats med at rekruttere og fastholde veteraner på arbejdsmarkedet.


Soldaternes troldmand får Ridderkorset af 1. grad

Kilde: forsvaret.dk, 3. februar 2020

Stabslæge Finn Warburg fik i dag Ridderkorset af 1. grad for en i særklasse fortjenstfuld indsat for Danmarks sårede veteraner.


Oberst fik overrakt fanen som ny veteranchef

Kilde: sn.dk, 3. februar 2020

42 medarbejdere var mødt op for at overvære chefposten i Veterancenteret Ringsted blive overdraget mandag eftermiddag.


Krigs-veteraner skal ikke kastes rundt – ny koordinator skal hjælpe

Kilde: TV Syd, 4. februar 2020

Jeg er Horsens Kommunes indgang for krigs-veteraner. Det vil sige, at hvis de har nogle spørgsmål – ikke kun med hensyn til kommunen, men med lokalsamfundet i Horsens, hvor de skal henvende sig, netværk og så videre, så kan de henvende sig hos mig, siger Heidi Uldahl, der er Horsens Kommunes nye veterankoordinator.


Eksperter: Vend bevisbyrden i sager om PTSD

Kilde: hkkf.dk, 4. februar 2020

Det skal være op til myndighederne at føre bevis, når først en speciallæge har erklæret en soldat for PTSD-ramt, lød fra juridiske eksperter under høring på Christiansborg.


Forsvarsminister vil indføre wildcard til syge veteraner: Systemet modarbejder sig selv

Kilde: Ugebrevet A4, 5. februar 2020

PTSD-syge soldater risikerer at blive straffet for at arbejde, og det skal der rettes op på med en særordning, lyder det i et udspil fra forsvarsminister Trine Bramsen (S). Forslaget er som et hæfteplaster på et brækket ben, mener talsmand for veteraner.


DigiTALT: – Vi skylder veteranerne mere end rabatter

Kilde: TV2 Nord, 5. februar 2020

Det kan være nok så fint med en rabatordning, så krigsveteraner kan få billigere kaffe eller 20 procent på en burger. Men vi skylder dem meget mere end det.
Sådan lyder det i ugens udgave af DigiTALT, hvor panelet blandt andet kigger nærmere på historien om Jimmi Povlsen, som har stiftet en hjemmeside, hvor veteraner kan få rabatter og særaftaler ved at bruge deres veterankort.


Ny pakke skulle hjælpe krigsveteraner med PTSD: Langt de fleste har fået afslag

Kilde: dr.dk, 9. februar 2020

To år gammel veteranpakke har slået fejl, lyder kritikken.
Krigsveteraner, der har været i krig for Danmark på eksempelvis Balkan, i Irak eller Afghanistan, skylder vi en ordentlig behandling.
Med de ord præsenterede daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) den nye veteranpakke med navnet ‘Tryghed for Veteraner’.


Krigsveteran nyt medlem af GRAKOM

Kilde: grakom.dk, uge 6/2020

Bo Kjærby havde en masse med i bagagen, da han stiftede egen grafisk virksomhed. Både positivt og negativt. Men han formår at bruge begge dele til at løse opgaver for sine kunder.
En gang imellem slår livet en kolbøtte, og det har det også gjort et par gange for Bo Kjærby, ejer af den grafiske virksomhed COMSEC, og nyt medlem af GRAKOM.
Bo Kjærby har en særlig evne til at få noget ud af den modgang, han støder på og i hans tilfælde kan man godt sige, at det man ikke dør af, det bliver man stærkere af.
Bo deler gerne ud af sin historie, bl.a. igennem sit virksomhedsforedrag: Fra selvmordsforsøg til selvstændighed.


Nyheder udgivet af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten i den forløbne uge


Har du tilmeldt dig LogBuy?

Udgivet 7. februar 2020


Arrangementer i næste uge for Veteraner

Udgivet 9. februar 2020


Hvad er Presseklip for Veteraner

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt mandag morgen, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.
Læsning af nogle nyheder i deres fulde længde KAN kræve abonnement til pågældende nyhedsmedie.