Presseklip for Veteraner, uge 03/2019

Presseklip indsamlet i ugen 14. – 20. januar 2019


Lodsedler støtter veteraner

Kilde: JydskeVestkysten, 14. januar 2019

Frivillige soldatervenner sælger i januar og februar lodsedler i Grindsted, Stenderup/Krogager, Billund og Starup, hvor hovedpræmien er en helt ny Toyota Aygo, ligesom der også er mange andre fine præmier i spil.


Servicehunde støtter veteraner

Kilde: Veterancenteret, 16. januar 2019

En servicehund kan give ro, nærvær og tryghed for veteraner, der har PTSD. I 2018 har Veterancentret modtaget cirka 15 henvendelser om at vurdere, om en veteran vil have gavn af en servicehund. Især fra foreningen Støt Soldater og Pårørende, men også flere og flere fra veterankoordinatorer rundt omkring i landet. Det glæder Julie-Astrid Galsgaard, der er projektleder for Veterancentrets arbejde med servicehunde.


Daglig leder – Veteranhjem Århus (Jobannonce)

Kilde: www.jobindex.dk, 16. januar 2019

Fonden Danske Veteranhjem har 5 hjem i Danmark.
Det er Fondens ønske, at hjemmene er kendte af alle veteraner, opfattes positivt og anerkendes som et fristed for vores veteraner og deres pårørende – både dem, der har udfordringer efter hjemkomsten og dem, der har det godt. Et hjem, hvor veteranen og de pårørende kan komme og stole på, at han eller hun mødes med respekt og anerkendelse, og hvor man kan møde andre veteraner og gamle venner til forskellige aktiviteter såsom sport, læring, fællesspisninger, fejring af mærkedage eller mange andre forskellige arrangementer. Der er også mulighed for at overnatte i eget værelse i kortere eller længere tid for dem, der har behov for det, hvis de har brug for en pause fra hverdagen, savner et sted at bo i en periode, er i et behandlingsforløb uden for hjemmet eller på anden måde har svært ved at fungere i dagligdagen.


Veterancaféer vinder frem i hele Danmark: Her er vi alle lige

Kilde: tvmidtvest.dk, 19. januar 2019

På fire år er antallet af veterancaféer i Danmark vokset fra to til 40. I Vestervig blev der i 2017 bevilget penge til et forsøgsprojekt med en veterancafé, og det har været en succes, mener brugerne.


Hvad er Presseklip for Veteraner

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt mandag morgen, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.
Læsning af nogle nyheder i deres fulde længde KAN kræve abonnement til pågældende nyhedsmedie.