Hvor go’ – HUGO

Også i år deltog Veteranstøtten med et hold til Hærvejsmarchen, hvilket vi for øvrigt har gjort siden 2008. Vi mødte fredag, dagen før marchen sættes i gang.

Det er altid herligt at sidde i Kaserne Hallen og vente på, at veteranerne dukker op, nogle har jeg aldrig set før, men på en eller anden måde er det ligesom at veteraner kan skelne veteraner, dette var også tilfældet.

Aldersmæssigt rangerede veteranerne fra 35 – 78 år og sjovt nok betyder alderen ikke så meget for veteraner, de kommer i snak lige fra start til mål. Snakken gik også under etableringen af sengelejet i en harpiksbefængt håndboldhal, man havde vel levet på feltfod engang, så det betød ingenting.

[ezcol_1third][/ezcol_1third] [ezcol_1third][/ezcol_1third] [ezcol_1third_end][/ezcol_1third_end]

Efter installering i håndboldhallen tog vi ud til Rindsholm Kro, hvor vi dvælede i Mindelunden.
Veteranerne fik historien med, hvorfor Mindelunden ligger, hvor den ligger.
Det er altid godt, at få lidt historisk og kulturelt med hjem.

Efter hjemkomst til Paradepladsen, på den tidligere Viborg Kaserne, nød vi de tiltag og arrangementer som Komiteen for Hærvejsmarchen havde forskønnet ventetiden med, hærvejsmarchen startede først lørdag morgen klokken 0600.

Med os havde vi alderspræsidenten Hugo Strunge, der hvis han kunne marchere 2 x 20 km, ville kunne erhverve Hærvejsmarchmedaljen for 50. gang og det lykkedes, så hjertelig tillykke Hugo.  “Hvor go’ – HUGO”

0600 både lørdag og søndag drønede et kanonskud og derefter startede alle deltagere og kæmpede sig igennem de to dage i det skønne terræn omkring Viborg, især søndagen er skøn, her går marchen gennem den vestlige del af Viborg.

Efter hjemkomst søndag eftermiddag tog vi afsked, alle en stor oplevelse rigere

Forfatter
Carl Åkerlund