“Band of Brothers”

Af Kenneth Strøm, Chef for ODIN-kompagniet, ISAF hold 5 og chef for I/Den Kongelige Livgarde

”Fremad – fremad – slut”

Den 29. februar 2008 klokken fem om morgenen, holder en kolonne på mere end 50 køretøjer opmarcheret i Camp Bastion – ODIN-kompagniet på ISAF hold 5, var klar til at forlade Camp Bastion og gennemføre fremrykning til lejren Armadillo. Kort tid efter skrattede det på radioen hvor det lød: ”9-0, fremad – fremad – slut”.

Kompagniet forlader Camp Bastion for første gang

”Fremad – fremad” signalet blev samtidig starten på et halvt år, hvor en række oplevelser og erfaringer for de 235 soldater, der blev til blev til det vi døbte ”ODIN-familien”: Kampvognsdelingen, artilleriobservatøren, forward air controlleren, UAS’en (drone), ingeniørgruppen, de to sanitetsgrupper og lægen, de to militærpolitigrupper, en gruppe til elektronisk krigsførelse og feltpræsten. Dertil kom et britisk signalhold, en britisk ingeniørgruppe, en britisk morterobservatør og en britisk/australsk gunline.

Green zone

Uden for lejren blev vi mødt af den såkaldte ”Green Zone”: Valmuemarker, compounds (lerhuse), grøfter med ildelugtende stillestående vand, men som kølede dejligt når temperaturen var en del over 40 grader og når grøfterne skulle krydses. Glade afghanske børn fulgte os tæt på patruljerne i Green Zone, mens de spurgte til en ”pencil” – men det var også i det samme terræn, at vi mødte vores modstander. En modstander som vi både mødte som makkerpar, gruppeværdi og op til mere end en deling. Våbensystemerne bestod af håndvåben, panserværnsraketter, morterer og ikke mindst improviserede sprængladninger (IED’er). En rigtig dygtig modstander, der formåede at tilpasse sig, hvilket stillede krav om, at alle hele tiden ”tænkte ud af boksen” for at kunne være et skridt foran.

Soldater klar til patrulje ned i Green Zone

Samlet set blev det i løbet af det halve år til mere end 1.300 km afsiddet patruljer i Green Zone, hvor opgaven først var at opnå områdekendskab og gennem opklaring ved kamp, at finde Taliban i det terræn, som ISAF kort tid forinden havde vundet kontrol over. I løbet af kort tid lykkedes det, at skabe et meget præcist billede af den modstander vi stod overfor, i særdeleshed på grund af de soldater, der var direkte involveret i efterretningstjenesten. Derved blev grundlaget skabt for konkrete operationer mod ledende lokale medlemmer af organisationen. I takt med at Taliban blev skubbet længere og længere mod nord i forhold til Armadillo, blev det også muligt at gennemføre lokale Shura’er med stammeledere. Her blev der lagt planer for den lokale udvikling i form af f.eks. brønde, broer til landbrugsmaskinerne dæmninger til at kontrollere vandingen af markerne, ligesom der blev gennemført ”åben skadestue” for lokalbefolkningen. Midt i hårde kampe med Taliban var det med til for lokalbefolkningen, at tegne et alternativ til Taliban – men for os var det også med til at bevise, at det hele nyttede noget.

Det stod allerede klart hjemmefra, at det at skabe tålelige levevilkår for den afghanske civilbefolkning ikke var ufarligt og foruden de mange gode oplevelser omkring udviklingen i Green Zone, de meget spændende faglige udfordringer som soldat og det helt fantastiske sammenhold, så var der også nogle af kompagniets soldater, der blev såret og Morten Krogh Jensen og Anders Bjørn Storgaard betalte, sammen med deres familier, den højeste pris!

Tilbage efter et halvt år

Den 29. februar 2008 klokken fem om morgenen kørte en kolonne med soldater af sted mod det ukendte. En sen aften den 12. august 2008 vendte kolonnen tilbage til Camp Bastion, hvor den blev modtaget af alle lejrens øvrige soldater, udstyret med Dannebrogsflag og røde knæklys. Et syn som de færreste glemmer – det var rørende og blev symbolet på afslutningen på seks måneders indsættelse. Stemningen var fantastisk og da vi holdt stille, faldt alle hinanden om halsen – opgaven var afsluttet!

Efter et halvt år i Armadillo vender kompagniet og underlagte enheder hjem til en fantastisk modtagelse

Alle enheder var helt afgørende for, at vi kunne lykkes med opgaven – og aldrig har jeg oplevet, at arbejde med så dedikerede og professionelle soldater og førere! Vi var alle afhængige af hinanden hver gang vi gik ned i Green Zone og derfor opstod der også et sandt ”band of brothers”, hvilket i øvrigt holder ved i dag, hvor kompagniet med tilhørende assets de sidste ti år er mødtes én gang om året.

10 år er gået

Helt unikt er ODIN-familien hvert eneste år gennem de seneste 10 år mødtes til julefrokost. For at markere 10 året for ”ODIN-familien” udsendelse, havde en gruppe af soldater sat alle sejl til for, at skabe en særlig ramme for markeringen. Den 26. maj 2018 mødtes således mere end 60 soldater på Livgardens Kaserne for at fejre jubilæet.

Kl. 09 kørte alle af sted i bussen og snakken gik fra starten om hvad der var sket siden sidst, ligesom der også blev udvekslet minder fra udsendelsen. Over de næste par timer besøgte vi sammen med de pårørende Anders Storgaard grav og Morten Krog Jensens grav ved Taastrup Kirke og Oppe Sundby Kirke. Begge steder blev der afholdt en flot højtidelighed, hvor soldaterne læste mindeord, der blev lagt en krans og en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede ”Danmarks sidste Honnør”.

Krans på Anders Bjørn Storgaards grav

Derefter kørte alle til Gardekasernen i Høvelte, hvor der blev gennemført en ceremoni ved Bjørn Nørgaards flotte mindemonument. Holdets feltpræst Jes Rønn Hansen holdt en meget flot tale, hvor han blandt andet kom ind på de mange fantastiske fælles oplevelser og nogle af de pudsige oplevelser fra udsendelsen. Med musik var Den Kongelige Livgardes Tambourkorps med til at skabe en meget flot ramme om den del programmet. Derefter var der fælles frokost for de soldater og de pårørende til de faldne soldater, med fantastisk mad fra den lokale slagter og efterfølgende kage. Snakken gik lystigt i hele officersmessen og i haven – flere steder ledte den gode mad selvfølgelig snakken hen på, hvilken af feltrationerne der var den værste i Armadillo…J

Tambourkorpset spiller ved mindemonumentet

Feltpræsten Jes taler med monumentetAnden halvdel af programmet blev gennemført på Frederiksberg Slot, hvor en tidligere konstabel i ODIN-familien – og nu premierløjtnant, gennemførte en rigtig fin rundvisning på slottet og gennemgik dets historiske betydning. Slottes cafeteria skabte rammerne for flot middag og efterfølgende visning af billeder og film fra udsendelsen. Perfekte rammer for udveksling af historier (der ikke var blevet dårligere siden sidste år) og sjove episoder. Et par timer over midnat sluttede en fantastisk dag, hvor der både havde været tid til eftertanke, udveksling af sjove minder fra uddannelsen forud for og under selve udsendelsen og høre hvordan livet har udviklet sig siden sidst. Med de mange fantastiske oplevelser og fælles minder, så er der ikke noget at sige til, at der er et sandt ”band of brothers”!

Hygge i officersmessen
Aftenspisning på Frederiksberg Slot

Soldaterne fra ODIN-kompagniet vil gerne takke:

  • Veteranstøtten for jeres helt uvurderlige velvilje og støtte til at kunne stable et sådan arrangement på benene.

Hærstaben og 2. Brigade for økonomisk støtte til gennemførelse af arrangementet.

  • Trompetist Lars Ejlif Hansen fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps for den meget flotte fremførelse af ”Danmarks Sidste Honnør” ved Anders’ og Mortens gravsteder.
  • Den Kongelige Livgardes Tambourkorps for meget flot musik i forbindelse med mindehøjtideligheden ved Bjørn Nørgaards mindemonument på Garderkasernen i Høvelte. Det vakte minder for enhver der har fulgt vagtparaden!
  • Vagtkompagniet for praktisk støtte på dagen.
  • Veteranstøtten, Hærstaben og 2. Brigade for økonomisk støtte til gennemførelse af arrangementet.

ODIN-familien – Vi ses igen om et år!