Gruppegensynstur til Bosnien
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 04/06/2019 - 09/06/2019
00:00
Kategori Ingen Kategori
Af turleder Kim Andersen (veterankoordinator Sønderborg)
HQCOY SFOR 4, SFOR 6, KFOR 1 og KFOR 2
I perioden 4. – 9. juni 2019 planlægger Veteranstøtten, at gennemføre gruppegensynstur til Bosnien (Sarajevo, Kiseljak, Doboj og Tuzla).
Deltagere på turen vil blive prioriteret således, at soldater med ar på sjæl og krop, der har forrettet tjeneste i Bosnien i perioden 1991 – til missionen lukkede, har fortrinsret.
Det tilstræbes, at der primært er deltagelse af soldater m.v. med særlige behov, men der vil også blive plads til meget få deltagere, som er kommet igennem tjenesten i krigszonen uden midlertidige eller varige mèn. Da det maksimale deltagerantal er 40, forbeholder Veteranstøtten sig retten til den endelige udvælgelse af deltagere på turen.
Der kræves dokumentation for den udførte tjeneste i Bosnien ved oplysning af veterankortnummer.
Der kommer ikke gengangere med på gruppeturen.
Man kan deltage alene eller med kone/mand/kæreste/far/mor (max. 1 voksen pårørende). Det anbefales at tilmelde sig med en ledsager, hvis man har ar på sjæl og krop, da det skønnes at være en fordel, at have en med at dele sine oplevelser med. Dog er det ikke noget krav.
Indkvartering i Sarajevo foregår på Hotel Crystal i bydelen Ilidza. Indkvarteringen vil foregå i dobbeltværelser, hvorfor det må påregnes, at enlige deltagere skal bo sammen med en anden rejsedeltager. Hotelområdet var i en lang periode en del af Nato`s hovedkvarter i Sarajevo, hvorfor rigtig mange danske soldater, har haft deres gang i dette område – og nogle måske endda i hotelkomplekset.
Deltagere vest for Storebælt vil skulle møde ind om mandagen den 3. juni 2019, hvor indkvartering vil finde sted på Holmen natten mellem mandag den 3. og tirsdag den 4. juni.
Øvrige deltagere møder ind i Københavns lufthavn tirsdag morgen.
I missionsområdet vil der blive gennemført bustur i Sarajevo og omegn samt en tur til Kiseljak og Mostar og ikke mindst en meget lang bustur til Doboj- og Tuzla-området.
På turen til Doboj- og Tuzla-området, forsøger vi at komme ind og besøge de tidligere danske lejre i området.
Den sidste hele dag i Sarajevo, lørdag d. 8. juni, er planlagt til ”Sarajevo på egen hånd”.
Under turen vil der blive arrangeret obligatoriske fællesarrangementer om aftenen, hvor der bl.a. vil blive orienteret om Bosniens situation før, under og efter krigen. Der vil ligeledes blive mulighed for at drøfte erfaringer fra deltagernes missionsudsendelser, samt studere evt. medbragte billeder m.v.
TILMELDING til turen er afsluttet!
Evt. oplysninger om turens gennemførelse kan rettes til Kim Andersen på tlf. 27907499, eller allerhelst på e-mail: kiad@sonderborg.dk