Fjeldtur for Kvindelige Veteraner
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 17/08/2020 - 21/08/2020
08:00 - 22:00
Kategori
Kom på tur med Veteranstøtten, Kvindelige Veteraner og Mette Mortensen fra Alene i Vildmarken.
Turen er en 7-dags fjeldtur for veterankvinder fordelt med 2 dages forberedelsestur på Fyn samt 5 dage i det norske fjeld.
Turen her har til formål at give deltagerne en god og lærerig oplevelse i et roligt og afstressende miljø. Der vil under hele kurset være fokus på den enkeltes tryghed og sikkerhed med fokus på fællesskab og den gode oplevelse.
Alle kan deltage i det omfang at man er fortrolig med at overnatte ude og har fysisk styrke til at kunne vandre mindre dagsetaper (5-7 km) i fjeld med egen oppakning (omkring 12-14 kilo).
Der vil til enhver tid blive lagt vægt på at alle deltagerne får en god og tryg oplevelse, hvor den enkeltes behov er i højsæde.
Det skal være sjovt, spændende, afslappende og lærerigt i omgivelser, der til enhver tid kan tage pusten selv en dedikeret friluftsentutiast.
Forløbet består først at to dage i Langeskov på Fyn, hvor formålet er at skabe fundamentet for en god, tryg og dynamisk gruppe.
Dernæst skal gruppen tilbringe 5 dage i det skønne, smukke og bjergtagende fjeldlandskab i Lifjell, beliggende i det sydlige Telemark tæt ved byen Bø.
Lifjell Plateau i Telemark er et meget bjergrigt område på næsten 200 km2, med mere end 20 toppe over 1000 meter over havets overflade.
Fjeldet her kaldes undertiden for mini-Jotunheimen og har været et græsareal for husdyr (får og køer) med landbrugsdrift langt tilbage i historien. Fra begyndelsen af forrige århundrede blev det også i stigende grad brugt som vandre- og rekreationsområde.
Det er et utrolig smukt fjeld med mange højtliggende søer hvor der også er gode fiskemuligheder. Vandreruterne i området varierer i længde og sværhedsgrad og er lige så velegnede til erfarne vandrere som familier med små børn.
Maks. Antal deltagere er 8 personer
2-dags fjeldforberedelse i Langeskov på Fyn
Dato: 27. juni kl. 10.00 til 28. juni kl. 15.00 2020
Sted: Spejderhytten i Langeskov på Fyn
Indhold:
- Fælles turplanlægning
- Gennemgang af pakkeliste og udstyr
- Pakketeknik og beklædning til fjeld
- Sikkerhed og kompastræning
- Individuel snak om personlige forventninger til turen til Norge
Praktiske detaljer:
- Fælles forplejning er inkluderet, maden tilberedes i fællesskab
- Der er 6 soveværelser og 17 senge til rådighed. Der er mulighed for enkeltværelse eller overnatning i telt, hængekøje eller under tarp
- Deltagerne sørger selv for transport til hytten, ved behov aftales afhentning på Nyborg station
Kursusleder: Mette Mortensen
5-dags fjeldtur i Lifjell
Dato: 6. juli kl. 08.00 til 10. juli kl. 22.00 2020
Sted: Mødested København, herefter fælles transport til Lifjell
Indhold:
- 5-dags fælles fjeldtur
- Fokus på læring, fællesskab og den gode oplevelse i den skønne norske natur
- Orientering og kompastræning
- Mulighed for individuelle samtaler og personlig guidning undervejs, såfremt behovet skulle opstå
Praktiske detaljer:
- Fælles forplejning er inkluderet
- Hver deltager skal selv medbringe og bære eget udstyr (der er mulighed for at låne grej, telte mv. for dem der ønsker det)
- Deltagerne sørger selv for transport til og fra København
Kursusleder: Mette Mortensen
Du kan også kontakte formand for friluftsudvalget i veteranstøtten Niels Blok på friluftsliv@veteranstotten.dk