Hvem er vi?

Vi er hverken psykologer eller behandlere. Alligevel vil vi gerne tilbyde dig en snak om dine oplevelser og støtte til dig og dine pårørende med at komme videre i livet. – som veteraner der støtter veteraner.

Vi yder gratis og anonym hjælp til alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende militære eller humanitære missioner.

Veteranstøtten består af:

  • En gratis og anonym telefonlinje, som betjenes af frivillige, der alle har været udsendt i international tjeneste. Telefonlinjen, 80608030, er åben 24 timer i døgnet alle årets dage.
  • Aktiviteter og muligheder for at mødes og være sammen med gamle venner fra tjenesten i udlandet. Vi gør det fx i rapelling, klatring, marcher og gensynsrejser til missionsområder; det gælder også for dine pårørende.
  • Hvis du vil i kontakt med frivillige fra Veteranstøtten kan du gå ind på fanebladet kontakt, her kan du finde kontaktpersoner. Dine oplysninger vil altid blive behandlet fortroligt.
  • Informationer om belastningerne ved at være udsendt, herunder foredrag i forbindelse med Forsvarets arrangementer før, under og efter udsendelserne.
  • Veteranhjemmet i Frøslevlejren. Se faneblad Camp Frøslev.

Frivillig i Veteranstøtten

Er du veteran og føler du, at du har overskud og ressourcer til at være med til at støtte andre veteraner, så har du mulighed for at blive frivillige i Veteranstøtten.

Som frivillig hos Veteranstøtten, er der flere muligheder du kan vælge dig ind under:

Telefonlinjen

Telefonlinjen er en døgnåben telefon for veteraner. Denne passes 24/7 af en veteran som har lyst og evner til at snakke med veteraner og pårørende der har brug for en snak og måske et godt råd.

Som frivillig på telefonlinjen, siger du ja til at deltage i vagtordningen, som betyder 4-5 telefon vagter pr. måned.

Informationsudvalget

Informationsudvalget gennemfører foredrag før, under og efter udsendelse, for både soldater og pårørende.

At være frivillig i informationsudvalget kræver, at du kan holde foredrag for mange mennesker og svare på spørgsmål om Veteranstøttens tilbud og muligheder.

Der er varierende antal opgaver, og du aftaler nærmere med formanden for Informationsudvalget, hvilke og hvor meget du kan deltage.

Aktivitetsudvalg

Aktivitetsudvalget står for de fleste af de aktiviteter der afholdes i Veteranstøtten.

Som frivillig under aktivitets udvalget, har du mulighed for at være leder for en aktivitet, som du selv sætter i værk efter aftale og godkendelse af formanden for aktivitets udvalg.

At være primus motor og leder for sin egen aktivitet og tilpasset Veteranstøttens rammer, kræver engagement, vedholdenhed og er et stort arbejde.

Du har også mulighed for at være hjælper i Aktivitetsudvalget, hvor du er tilknyttet en aktivitet og en aktivitets leder.

Det er formanden for Aktivitetsudvalget, som bevilliger økonomi til aktiviteter og du referer direkte til formanden.

Idrætsudvalget

Idrætsudvalget står for en lang række idrætsaktiviteter, og fungerer på samme måde som Aktivitetsudvalget.

Det betyder, at som frivillig under Idrætsudvalget, er du selv leder / ansvarlig for at iscenesætte og gennemføre en aktivitet som ligger under idræt.

Du har også mulighed for at være hjælper i idrætsudvalget, hvor du er sammen med en leder for en aktivitet.

Det er formanden for idrætsudvalget, som bevilliger økonomi og projekter og du referer direkte til Idrætsudvalgets formand.

Socialudvalget

Socialudvalget støtter, hjælper og guider veteraner og pårørende som har brug for hjælp i de fleste sociale sammenhænge.

Socialudvalget, består af veteraner/soldater, social faglig uddannet veteraner og civile som har en personlig og faglig relevant baggrund.

Socialudvalget støtter også veteraner ind i netværk og aktiviteter, tager med veteraner som bisidder og er opdateret omkring tilbud og muligheder for veteraner.

Uddannelsesudvalget

Uddannelsesudvalget gennemfører introduktionskurser for veteraner som ønsker at hjælpe og støtte veteraner. Introduktionskursus skal gennemføres for at indgå i de forskellige udvalg.

Efter at kursus er gennemført, kan den enkelte efter eget ønske indgå, efter aftale og i samråd med udvalgsformanden for det udvalg man ønsker at tiltræde.

For yderligere information om de enkelte udvalgs muligheder og funktioner, kan du henvende dig til den konkrete udvalgsformand under fanebladet kontaktpersoner.