Veteranstøttens Packraftingtur til Rondane i Norge

Skrevet af Niels Blok, Formand Veteranstøttens Friluftsudvalg

Det lyder lidt som et godstog, der kommer nærmere og nærmere. ”Vi lægger lige til derover til højre ved den store sten, og stiger ud”, råber Kristian vores guide. Lyden er nemlig ikke fra et godstog, men derimod den brusende lyd af vand, der løber ned gennem en af de mange fosser her på Atnaelven i Nationalpark Rondane i Norge. Og inden vi bare kaster os ud i fosserne, stopper vi lige og rekognoscerer strømmen, faldene og potentielle farer på ruten gennem den, som de gode ekssoldater vi er, ved vi nemlig at den slags højner chancen for succes. Det er fredag og vi er seks veteraner på den sidste dag af et ugelangt Packrafting kursus i Norge arrangeret af Veteranstøttens friluftsluftsudvalg. Dagens læring handler om at navigere fosser, eller ’white water’ som det hedder på godt udenlandsk, op til niveau 3+, som regnes for mellemsvær. Det højeste niveau er seks som regnes for ekstremt svær. På land går vi ned langs den 300 meter lange fos, mens vi taler og diskuterer den bedste måde at styre den lille gummiflåde på, mens den kastes rundt af fossens store vandkræfter. Det handler om at bevare roen, holde hovedet koldt og være i rettidig omhu derude i fossen, for når det først går galt, så går det stærkt, og når du først lægger i det kolde vand, så er der ikke andet at gøre, end at flyde med indtil strømmen og beskytte sig selv, indtil strømmen tillader dig at komme ind til land, og det kan godt vare 2-300 meter. Efter at have rekognosceret alle 300 meter af fossen, er det tilbage til packraften og håbe på, du kan huske forhindringerne og den rute, du besluttede sig for, hvis ikke så kan man altid tage den et par gange til. Fik jeg nævnt, at det er udfordrende og sjovt.

Vejret aftager
Niveau 4 fos, vi gik udenom

En Packraft er en lille men uhyre robust gummiflåde, der vejer omkring 3 kilo og fylder omkring 30 liter. Hertil kommer en let pagaj, svømmevest og hjelm, hvis du skal ud i fosser. Ideen er, den kan bruges til at åbne et landskab, så du kan opleve det både til fods og til vands. Selve konceptet stammer fra Alaska og Canada, og er ved at finde et fodfæste her i Europa. Packrafting kurset var begyndt om søndagen, hvor vi lærte at klargøre Packraftene og padle i stillestående vand. Om eftermiddagen samme dag lærte vi padling på hurtig vand med niveau 1-2 fosser. Om aftenen klargjorde vi til en fire dage lang ekspeditionstur med rygsæk og packraft oppe på fjeldet, hvor vi både skulle vandre og padle på søer og elve.

Mandag morgen pakkede vi bilen, hvorefter vi blev kørt nordpå til Grimsbu Elven. Herefter skulle vi padle og vandre indtil torsdag, hvor planen var vi skulle ankomme tilbage til den lejede hytte på Rondetunet Friluftscenter. Vejret var strålende mens vi klargjorde vores packrafts inden de ca. 16 kilometer padling på Grimsbu elven. Elven gav os en forsmag på hvad der ventede på fossdagen, og to mand må lide den tvivlsomme tort at kæntre i et særlig svært sving, hvor strømmen førte en ind i en klippevæg, hvis man ikke lige var opmærksom på at padle som en sindssyg for at komme uden om. Henunder eftermiddagen pakker vi packraftene ned i rygsækkene, og begynder vores opstigning til højfjeldet over trægrænsen. Om aftenen slår vi lejr, og kryber trætte til køjs efter aftensmaden.

Klargøring til padling på fjeldet
Fospadling på Atnaelven

Tirsdag er vi afsted henover fjeldet i retning sydpå. Det regner lidt ’on and off’ på os, men støt og roligt kommer vi frem mod Mjovatn søen, hvor vi spiser frokost og fanger et par fjeldørreder, som vi tager med os til at supplere aftensmaden med. Om eftermiddagen puster vi vore packrafts op, for at padle ca. 10 kilometer ned af den lange Breisjøane sø. Vinden er taget til, og grå skyer begynder at trænge sig på. Heldigvis har vi den i ryggen, så padlingen til sydenden af søen går relativt nemt, mens der fiskes lidt undervejs. Ved ankomst slår vi vores telte op i vinden og venter på regn, der ikke lader os vente i særlig lang tid. I løbet af natten tager vinden og vejret til, og næste morgen beslutter vi os til at blive i på stedet, da vi kan se at regnen betyder, der falder nysne på fjeldene omkring os. Hvilket betyder, at der vil lægge sne i det pas vi skal opover samt den stærke og kolde vind ikke vil gøre forholdene bedr. Dette skal ses i lyset af at en af deltagerne har lidt problemer med sit ene knæ, som muligvis ville gøre, vi kunne blive tvunget til at slå lejr i passet. Og det har vi ikke lyst til, så hellere lave lidt om på vores planer. Henunder eftermiddagen stilner regnen af, og vi får gået lidt rundt i nærområdet og fisket lidt, så man ikke får liggesår af en hel dag på skjoldet i teltet.

Torsdag morgen pakker vi sammen og vælger en alternativ rute ud af fjeldet, da vinden stadig er kold og stærk. Det betyder vi ikke får packraftet den dag, men må glæde os til fos kurset dagen efter i stedet. Omkring frokost ankommer vi ved hovedvejen og Atnasjø Caféen, hvor vi sammen nyder en kold øl inden vi bliver samlet op og kørt tilbage. Vi kunne godt padle, men vinden er strid og lige i hovedet på en, så det ville være omsonst i de lette packrafts.

Fjeldørred
Der fiskes

Fredagens vejr er selvfølgelig helt perfekt med høj sol. Vi mødes med Kristian vores guide klokken 9, hvorefter vi går de 3 kilometer ned til elven. Her klargøres på bredden af elven, mens de lokale campister fra campingpladsen kigger nysgerrigt på. De vinker og filmer, da vi lægger fra og påbegynder små 15 kilometers padling nedad elven, der vil udfordre os med hurtigt vand og fosser til niveau 3+, som beskrevet i starten af teksten. Om eftermiddagen ’high fives’ der og storsmiles for det har været endnu en lækker dag på kontoret, og et gennemført fedt kursus. Tak Adam, Sarah og Kristian på Rondetunet for at have taget sig godt af os hele ugen.