Tilbud om gratis juridisk retshjælp til veteraner

Veteranforening Danmarks Veteraner/Veteranstøtten og Tempelherreordenen i Danmark (THO) har indgået en aftale om, at THO kan yde begrænset gratis juridisk retshjælp til veteraner med særlige udfordringer.

Retshjælpen er begrænset til et råd/en vurdering om, der er en ”sag” og hvem, der i givet fald kan arbejde videre med den, dvs. advokat eller rette offentlige instans (Kommune mv.).

Retshjælpen ydes indenfor alle personlige forhold, men således ikke erhvervsmæssige forhold.

Erstatningssager behandles ikke fordi, der allerede er rådgivning om dette og at det typisk skal håndteres via advokat med speciale i dette.

Du skal rette henvendelse direkte til Bjarne Berner, der er formand for Veteranstøttens Socialudvalg.

Bjarne kan kontaktes på tlf.: 3045 9405 og på mail: social@80608030.dk

Bjarne vil herefter afklare faktum med dig og herefter bliver du henvist til juridisk rådgivning.

Når/hvis der aftales et møde bedes du medbringe alle relevante papirer, så vi kan rådgive dig allerede i første møde. Tag evt. også dit NemID med.