Presseklip for Veteraner, uge 16/2017

Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt sent søndag aften, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.
Læsning af nogle nyheder i deres fulde længde kan kræve abonnement til pågældende nyhedsmedie.


Husk at tilmelde dig Peacekeepers Day ?


FN-missioner kan være trækplaster i Forsvarets rekruttering og fastholdelse

Kilde: olfi.dk, 16. april 2017

Ved at engagere Danmark i flere FN-missioner kan Forsvaret øge muligheden for at rekruttere unge. Samtidig ville Danmark kunne score international goodwill og dokumentere, at vi stadig har en aktivistisk udenrigspolitik, skriver Jakob Henius.


Repetitiv transkranial magnetisk stimulering til behandling af posttraumatisk stress-syndrom

Kilde: ugeskriftet.dk, 17. april 2017

Posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) er en psykisk lidelse, der kan opstå efter alvorlige eller langvarige psykiske traumer af exceptionel truende eller katastrofeagtig karakter.
PTSD er ofte en relativt kronisk lidelse, og ca. 1% af befolkningen lider til enhver tid af PTSD. Blandt soldater, der har været i krig, og ofre efter katastrofer er forekomsten af PTSD ca. 10% og hos ofre for voldtægt ca. 30%.


Fra håndgranater til flåede tomater

Kilde: Lejre Lokalavis, 18. april 2017

Soldater-veteraner bliver oplært til butikschefer i Fakta-butikker på fire måneder. Vi har mødt manden bag konceptet, og overkonstablen Martin, der nu er butikschef i Kirke Hyllinge.